Janne
Velkommen Janne Christian Katja Sandra Diana Beretninger Andre links

 

Thorup Strand

Lild Strand

Hej jeg hedder Janne og er mor til 3 dejlige piger. Jeg er født og opvokset i Århus og omegn. Min skoletid startede på Nordgårdskolen i Brabrand. I 4. klasse flyttede vi og jeg startede på Frydenlundsskolen. Efter 10. klasse fortsatte jeg på Langkær Gymnasium, hvor jeg blev matematisk-fysisk student. Så fulgte ½ års værkstedskursus på Århus Tekniske Skole og 1 års praktik hos Styromatic Electronic, Århus, inden jeg startede på Århus Teknikum. I 1990 blev jeg færdig som svagstrømsingeniør. Det første sted jeg blev ansat var hos Electromatic (nu Carlo Gavazzi) i Hadsten, derefter har jeg arbejdet for TERMA Elektronik i Lystrup, Carl Bro as i Århus og startede pr. 1. feb. 2002 hos Cotas, som idag er en del af Vestas koncernen,  i Århus.

I 1995 flyttede Christian og jeg med Katja til Sønderbæk, ca. 12 km vest for Randers mod Viborg, og der er Sandra og Diana født. Alle 3 piger har gået i Fussingø Naturbørnehave, hvor jeg har siddet  i Forældrebestyrelsen og opstartet (og været web-master på i mange år) børnehavens hjemmeside. 

Hvis du er interesseret i at læse mere om Fussingø egnen, så prøv Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.

Katja startede i børnehaveklasse (1999) på Sønderbæk skole, som blev nedlagt året efter, hvorefter Fussingø-egnens Friskole opstod i de samme rammer. Kort tid efter skolens start fik jeg startet deres hjemmeside og var web-master frem til januar 2004, hvor vi flyttede til Lystrup (ved Århus).

(Sidst revideret april 2004)